• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

En kort guide til ordet "korrektion"

Når uroen rammer de finansielle markeder bliver ordet korrektion ofte taget frem. Men, hvad mener strategerne, når de omtaler kursfald på de finansielle markeder som en korrektion?

Finansmarkederne er en dynamisk størrelse, der aldrig står stille. Set over det seneste årti har pilen peget opad i størstedelen af tiden. Men ind imellem opstår der pludselige kursfald, som får betegnelsen ”en korrektion”. Sidste gang det for alvor skete var i slutningen af 2018, hvor de globale aktiemarkederne satte årets positive afkast over styr på nogle få hektiske måneder. Ordet bliver også brugt hyppigt i disse dage, hvor coronavirussen skaber uro på aktiemarkederne. Men, hvad er en korrektion og hvornår giver det mening at bruge det?
 

Hvad er en korrektion?

Der findes ikke en officiel definition af, hvad en korrektion i aktiemarkederne er. I Den Danske Ordbog1 bliver ordet beskrevet som; ”ændring af noget forkert til noget rigtigt”. I finanssammenhænge bliver ordet korrektion oftest brugt, når aktiemarkederne i en lang periode har steget og pludselig falder markant i værdi i løbet af kort tid.

I en historisk kontekst er korrektionerne ofte udløst af begivenheder, der pludselig rykker ved stemningen på markederne og skaber nervøsitet. Et slags wake-up-call, hvor realiteterne rammer og investorerne tager den seneste tids værdistigninger op til revision. Måske står stigningerne ikke helt mål med virkeligheden. Det vil ofte resultere i, at de mest risikofyldte investeringer, typisk aktier, bliver solgt fra til fordel for investeringer med mindre risiko og dermed er grobunden for en korrektion skabt.
 

Hvornår er der tale om en korrektion?

Igen er der ikke en officiel definition for, hvornår et fald i markedet kan karakteriseres som en korrektion. Pludselige fald i aktiekurserne på flere procent er ikke unormalt og vil oftest blot være et udtryk for markedsudviklingen, der svinger op og ned. For, at det kan kaldes en korrektion, skal der være flere faktorer til stede.

For det første er ”dybden” af kursfaldene afgørende. Der ser ud til at være en konsensus om, at markederne skal falde mere end 10 procent, før end det kan kaldes en korrektion. Overstiger faldet 20-30 procent, ændrer betegnelsen sig fra at være en korrektion til at blive kaldt et decideret krak.

For det andet er ”varrigheden” vigtig. En korrektion er kendetegnet ved at foregår i løbet af nogle få uger eller måneder. Taler vi om kursfald, der strækker sig over flere år, vil man i stedet kalde det for en krise eller en recession.
 

Hvordan skal jeg forholde mig, når en korrektion opstår?

Pludselige fald i markederne er i sagens natur svære at forudse. Selvom der har været skrevet meget om risikoen for en kommende korrektion i de seneste måneder, har investorerne over en bred kam fortsat været investeret i aktier. Formentlig, fordi investorerne ikke har villet gå glip af de kursstigninger, som det seneste års rally har ført med sig.

Det ændrede sig i den sidste uge af februar, hvor aktierne tog sig et gevaldigt dyk. Rådet fra mange strateger, inklusive fra vores hoveddistributør i Danske bank, har efterfølgende været at forholde sig i ro. Strategerne har pointeret at, risikoen ved at sælge ud af investeringerne efter at de store fald er sket, ofte vil være, at man misser chancen for at komme med, når de stiger igen. Særligt, hvis du er langsigtet investor. Med andre ord er det svært at time markedet, så man kommer ud på toppen og ind igen på bunden.

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, anbefaler vi altid at tage fat i en rådgiver. 

1) Kilde: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=korrektion

Artiklen udgør ikke investeringsrådgivning og er ikke en opfordring til at købe eller sælge et finansielt instrument. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.