Fond med håndplukkede nordiske aktier åbner for danske investorer
Med Danske Invest Norden Ansvarligt Fokus kan danske investorer nu investere i aktier fra de fire nordiske lande, der er nøje analyseret og udvalgt af lokale investeringsspecialister. Målet er at slå det nordiske aktieindeks.
Selvom der er mange ligheder mellem de nordiske lande, ser deres erhvervssektorer vidt forskellige ud. I Danmark fylder life science meget, i Finland er det især skovbrug, mens det er fisk og skaldyr samt energi i Norge. Imens er Sverige en industrination med mange globale brands.
Investerer man på tværs af sektorerne i de fire lande, er der derfor en god risikospredning at hente. Og det er også grundtanken i den aktivt forvaltede fond, Danske Invest Norden Ansvarligt Fokus,* som Danske Invest nu tilbyder danske investorer.
”Danske Invest Norden Ansvarligt Fokus investerer i 30-50 håndplukkede nordiske virksomheder fordelt ud over landenes mange forskellige sektorer. Dermed sikrer vi investorer en rigtig bred risikospredning på tværs af både lande og sektorer,” siger Olga Karakozova, chef for europæiske aktier i Danske Bank Asset Management, der er investeringsansvarlig for fonden sammen med porteføljeforvalter Håvard Hegre. Hun er baseret i Finland, mens han er baseret i Norge.
Fonden sigter efter at have samme eksponering mod hvert af de nordiske lande som det nordiske aktieindeks, VINX Benchmark Cap Net Index, der også er fondens benchmark.

Fonden blev lanceret på det norske og finske marked i august 2023. Ligesom det er tilfældet med de fleste andre aktivt forvaltede fonde, er dens mål at slå sit benchmark.
Indtil videre har den stort set ramt eller ligget over sit benchmark. Det er vigtigt at være opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative.

“Vi er stolte af de afkast, vi har kunnet levere til vores investorer. Det er et bevis på, at vores strategi virker, og på de mange interessante investeringsmuligheder i de nordiske lande,” siger Håvard Hegre.
Aktierne håndplukkes af nordiske specialister
Danske Invest Norden Ansvarligt Fokus forvaltes af et tværnordisk team med investeringsspecialister baseret i hvert af de nordiske lande. De samarbejder om at håndplukke de rette nordiske virksomheder til fonden ved at kombinere deres lokale ekspertise og netværk.
”Vi har en helt klar filosofi om kun at investere i virksomheder, som vi har et dybt kendskab til. Det sikrer vi ved at have kolleger i hvert af de nordiske lande, der følger eksisterende og potentielle investeringer tæt og løbende kan mødes med relevante beslutningstagere ude i virksomhederne,” siger Olga Karakozova.
Som aktive forvaltere af fonden følger teamet naturligvis fondens benchmark tæt, men de afviger gerne fra det, når de rette investeringer viser sig.
Fondens ti største investeringer ser pt. sådan ud:
Investering | Land | Andel i % |
Investor AB | Sverige | 8,3 |
Atlas Copco AB | Sverige | 7,1 |
Novo Nordisk A/S | Danmark | 6,8 |
Nordea Bank Abp | Finland | 5,7 |
Skandinaviska Enskilda Banken AB | Sverige | 4,5 |
DNB Bank ASA | Sverige | 4,1 |
Hexagon AB | Norge | 4,0 |
ABB Ltd. | Sverige | 3,8 |
NKT A/S | Danmark | 3,4 |
AstraZeneca PLC | Sverige | 3,3 |
Mindst 75 procent af investeringerne bidrager til FN's Verdensmål
Teamet bag Danske Invest Norden Ansvarligt Fokus er forpligtet til at sikre, at mindst 75 procent af investeringerne i fonden bidrager til FN's Verdensmål.
”Mange nordiske virksomheder er førende indenfor bæredygtighed, og derfor ser vi gode muligheder i at fokusere en stor del af fonden på bæredygtige investeringer,” siger Olga Karakozova.
De væsentligste risici ved at investere i fonden
Investering i fonden indebærer en risiko for tab eller underperformance dvs., at benchmarket ikke rammes. Det vil især være tilfældet i scenarier med faldende aktiekurser eller hvis porteføljeforvalterne udvælger aktier, der klarer sig dårligere end benchmark.
Der er også risici relateret til bæredygtighed. Det kan være i forhold til ikke at opfylde fondens bæredygtighedsmål eller i forhold til ikke at identificere potentielle alvorlige kontroverser i de virksomheder, fonden investerer i.
- Investerer i 30-50 nøje udvalgte virksomheder fra de 4 nordiske lande
- Mindst 75 procent af investeringerne bidrager til FN’s Verdensmål
- Forvaltes af et tværnordisk team med investeringsspecialister i hvert af de nordiske lande
*Det fulde fondsnavn er Investeringsforeningen Danske Invest Norden Ansvarligt Fokus - Akkumulerende, DKK
Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.
Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative.
Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
Vi henviser dig til at læse prospektet og dokumentet med central information, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning.
Et sammendrag af investorrettigheder er tilgængeligt på dansk og kan sammen med mere information om fondens bæredygtighedsrelaterede egenskaber findes her
Beslutningen om at investere i fonden bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og/eller sociale karakteristika som beskrevet i prospektet.
Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af dets fonde.
Abonnér på nyheder
Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager nyhedsbreve med information og nyhedsopdateringer om vores produkter.
Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mailadresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.
Ved din registrering af din e-mailadresse giver du samtykke til, at vi sender dig nyhedsbreve.
Vi bruger kun dine e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. Vores nyhedsbreve indeholder pixels, der registrerer, om du åbner nyhedsbrevet samt hvornår nyhedsbrevet åbnes (dato og tidspunkt), og hvilke links du klikker på. Disse oplysninger behandler vi på baggrund af dit samtykke, og vi bruger oplysningerne til at forbedre vores nyhedsbreve. Danske Bank er dataansvarlige for behandling af dine oplysninger i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.