Har obligationerne mistet magien?

”Hvorfor skal jeg investere i obligationer, når nu en stor del af dem giver minimale eller ligefrem negative renter?” Spørgsmålet er simpelt og oplagt, men langt fra enkelt at svare på. En obligation er nemlig ikke bare en obligation. Der findes et kæmpe investeringsunivers indenfor obligationer, der giver mange spændende muligheder for at sammensætte en robust investeringsløsning. Men forudsætningerne har ændret sig. Her giver Danske Invests investeringsspecialist, Kim Thelle Pilgaard, svar på nogle af de spørgsmål, der kan være gode at stille, inden du investerer i obligationer.
 
Hvad er en obligation?
”En obligation er et gældsbrev, hvor du som investor reelt låner dine penge ud til udstederen af obligationen. De mest almindelige udstedere er stater, realkreditselskaber og virksomheder. Køber du en dansk statsobligation, låner du således dine penge ud til den danske stat. Køber du en virksomhedsobligation af en virksomhed som eksempelvis Volvo, låner du dine penge ud til Volvo. Som modydelse betaler den danske stat eller Volvo dig en fastsat årlig rente i en aftalt periode. Jo længere tid de skal låne pengene, også kaldet løbetid, jo højere rente skal de typisk betale”.

Hvordan tjener jeg penge på obligationer?
”Som investor i obligationer kan du tjene penge på to måder. For det første kan du få udbetalt et fast årligt beløb i renter, også kaldet kuponrenten. Køber du en obligation med en kuponrente på 2 procent med en løbetid på 20 år, forpligter udstederen sig til at betale dig 2 procent i rente hvert år i 20 år, hvorefter den bliver indløst til kurs 100.

For det andet kan du tjene penge, hvis kursen på dine obligationer stiger og du dermed kan sælge dem dyrere, end den kurs du købte dem til. Det kaldes kursgevinst. Ligesom med aktier, stiger og falder prisen på obligationer nemlig i takt med efterspørgslen. Falder det generelle renteniveau i markedet, vil kurserne på dine obligatioer stige, da renten på din obligation er blevet mere attraktiv. Modsat vil obligationskurserne oftest falde, når renterne i markedet generelt stiger, da der nu bliver udstedt obligationer med højere renter, der er mere attraktive. Obligationen bliver typisk udstedt til kurs 100. Og udløber igen til kurs 100. Det er i den mellemlæggende tid, at kursen frit kan stige og falde”.
 
Hvorfor er der usikkerhed om, man kan tjene penge på obligationer i øjeblikket?
”Det skyldes først og fremmest de lave renter. Siden finanskrisen i 2008 har en række af verdens store centralbanker holdt renterne langt nede for at holde gang i økonomien. Det gælder særligt i Europa, hvor vi i øjeblikket oplever negative renter flere steder. Det har gavnet aktiemarkederne, men gjort obligationerne mindre attraktive, da de ikke længere kan tilbyde de samme renter som før i tiden. Det er ganske enkelt svært at finde attraktive obligationer med lav risiko, der tilbyder positive renter i øjeblikket.

De seneste års faldende renter har til gengæld betydet, at kurserne på flere typer obligationer er steget. Dermed har der været mulighed for at tjene gode penge på kursgevinster. Men spørgsmålet er, om renterne kan forsætte med at falde. Hvis vi har ramt niveauet for, hvor renterne skal være i de kommende år, står vi tilbage med en kombination af meget lave eller negative renter i obligationer med lav risiko og udsigt til minimale eller negative kursgevinster. Falder renten yderligere, vil der fortsat være kursgevinster at hente”.

Er det slet ikke muligt at finde obligationer med positive renter?
”Absolut, men det er overvejende i de obligationer med lang løbetid eller i de mere risikofyldte typer obligationer. Renten på de forskellige typer af obligationer svinger meget og afhænger af risikoen i de enkelte papirer. Det er her, du ofte vil høre ordet kreditvurdering omtalt. Præcis som når det er dig, der skal låne penge i din bank. En statsobligation fra et af de nordiske lande anses som en af de mest sikre obligationsinvesteringer, da risikoen for en statsbankerot i de nordiske lande vurderes meget lav. Men de giver i øjeblikket minimale eller ligefrem negative renter. I den modsatte ende af skalaen finder vi statsobligationer fra lande, der er mindre udviklede eller i krise. Her ligger renten typisk højere, men det samme gør risikoen.

Det samme gælder for virksomhedsobligationer. Selskaber, der ikke har bevist, at de kan skabe en solid økonomi og som måske befinder sig i en risikabel branche, er nødsaget til at betale en højere rente til investorerne end de store veldrevne virksomheder. Spændvidden er således stor for obligationer og har du appetit på at tage lidt mere risiko, er der stadig muligheder”.
 
Hvorfor så ikke bare vælge de obligationer med de højeste renter?
”Selvom obligationer stadig bliver anset som en mindre risikofyldt type investering end aktier, er der en række forskellige typer risici, du skal være opmærksom på. Særligt i disse tider, hvor de lave renter får investorerne til at søge mod investeringer med større risiko.

Den væsentligste er kreditrisikoen. Det er risikoen for, at udstederen af obligationen ikke er i stand til at betale den aftalte rente eller det investerede beløb tilbage. Eksempelvis hvis en stat går bankerot, eller en virksomhed går konkurs.  

Den anden vigtige risiko, du skal holde dig for øje, er den såkaldte renterisiko. Det er risikoen for, at renten stiger, så kursen på dine obligationer falder. Det er aktuelt i en periode som nu, hvor renten har været lav længe, og kurserne på obligationer er skruet op.

Den tredje risiko, der er vigtig i øjeblikket, er den såkaldte likviditetsrisiko. Det gælder særligt for de mindre og mere risikofyldte obligationer. Det er ofte en type obligationer, som ikke bliver handlet særlig meget, og som det derfor kan være sværere at sælge, hvis vi fx bliver ramt af en ny finansiel krise.

Den fjerde risiko, der også er vigtig, er valutarisikoen. Når obligationer er udstedt i en anden valuta end din egen lokale valuta, påtager du dig en valutarisiko. Falder kursen på den pågældende valuta, bliver obligationen mindre værd opgjort i din egen valuta”.

Hvorfor bør jeg så overhovedet overveje at eje obligationer?
”Vigtigheden af at sprede sine investeringer har på ingen måde mistet sin betydning i de seneste år. Snarere tværtimod. Og der kan obligationer stadig være en vigtig komponent i en bredt sammensat investeret opsparing. De seneste år er kurserne på både aktier og obligationer steget i Europa, men historisk set har de to aktivklasser oftere svunget modsat hinanden, så obligationskurserne fx ofte er steget i perioder med større kursfald på aktiemarkederne. Dermed har en kombination af aktier og obligationer givet investorer en god risikospredning og mere stabilitet i porteføljen.

Obligationernes andel af din samlede portefølje bør afhænge af din tidshorisont og din risikoprofil. På lang sigt har aktier et højere forventet afkast end obligationer, og derfor bør andelen af obligationer i din portefølje som tommelfingerregel være mindre, jo længere din tidshorisont er, og jo mere risikovillig du er”.
 
Hvordan kommer jeg i gang med at købe obligationer?
”En lang række obligationer kan du selv handle på fondsbørserne på samme måde som med aktier. Mange virksomhedsobligationer og obligationer fra de nye markeder er dog vanskeligt tilgængelige og dyre at handle for private investorer. Typisk handles den type obligationer på mere uformelle handelspladser direkte mellem købere og sælgere. I praksis kan det derfor være svært for private investorer selv at sammensætte en bred og robust samling obligationer. En ofte anvendt fremgangsmåde er indkøb af en eller flere fonde med et bredt udvalg af obligationer. Det er en nem og billig måde at sikre dig risikospredning. Danske Invests fonde er børsnoterede og kan derfor købes via din netbank - vi anbefaler dog altid, at du taler med en rådgiver inden investering”.
 
Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast og prognoser om fremtidig udvikling ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negativt. Rådfør dig altid med professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.