• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Sådan får du mest ud af dine udbytter

Det er snart højsæson for udbetaling af udbytter fra investeringsforeninger, men hvad er udbytter egentlig, og hvad skal du gøre med dem? Få svar fra Danske Banks strateg, Jacob Hvidberg Falkencrone.

Hvad er udbytter fra en investeringsforening?
Når du investerer i en eller flere fonde i en investeringsforening som fx Danske Invest, gør du det for at få din opsparing til at gro. Langt de fleste fonde er såkaldt udloddende fonde, som årligt udbetaler udbytter til sine investorer – i nogle tilfælde flere gange årligt. Her vil dit samlede afkast fra fondene altså bestå af både de udbytter, du har fået udbetalt, og kursgevinsterne (eller kurstabene) på fondene.

Et udbytte er et lille stykke af en fonds værdi, som udloddes kontant til investorerne på baggrund af udviklingen i fondens investeringer det forgangne år. Ejer du fx 100 investeringsbeviser i en fond, som udbetaler et udbytte på 10 kr. pr. investeringsbevis, modtager du 1.000 kroner i udbytte.

Hvad sker der, når udbytter bliver udbetalt?
Når en fond udbetaler udbytte til investorerne, bliver udbyttet taget fra fondens samlede værdi, og derfor falder kursen på fonden som udgangspunkt svarende til størrelsen af udbyttet. Når du ser på værdien af dine fonde efter udbetaling af udbytter, vil det dermed se ud, som om dine investeringer er dykket i værdi, men det skyldes altså udbytteudbetalingerne til din konto.

Investerer du i aktiefonde for almindelig fri opsparing, bliver der dog først fratrukket aconto udbytteskat, før pengene bliver udbetalt til kontoen. SKAT bliver også automatisk informeret om dine udbytter, så du i sidste ende får betalt den korrekte, endelige skat af alle udbytter.

Hvad skal jeg gøre med mine udbytter?
Har du ikke brug for dine udbytter her og nu, kan det være en rigtig god idé at geninvestere pengene. På den måde sikrer du dig, at pengene arbejder videre for dig og ikke bliver udbetalt til en bankkonto til lav eller ingen rente.

Et kig tilbage i historiebøgerne viser, hvorfor det kan være en god forretning at geninvestere sine udbytter i stedet for løbende at bruge pengene:

Hvis du i 1990 havde investeret 10.000 kr. i det amerikanske aktiemarked, var de ved udgangen af 2018 vokset til ca. 76.300 kr., hvis du ikke havde gjort noget undervejs, baseret på afkastdata for aktieindekset S&P 500. Samtidig havde du i perioden modtaget ca. 14.300 kr. i udbytter efter skat (27 pct.). I alt beløber det sig altså til ca. 90.600 kr.

Men havde du løbende geninvesteret udbytterne i stedet for at bruge dem, var din opsparing i stedet vokset til omkring 118.000 kr. i dag (efter løbende beskatning af udbytterne på 27 pct.). I sidste ende havde du altså samlet set haft 27.400 kr. mere.

Hvordan geninvesterer jeg mine udbytter lettest muligt?
Vil du ikke selv stå for geninvesteringen, men gerne nyde godt af effekterne, kan du få Danske Bank til automatisk at geninvestere dine udbytter i de samme fonde, som udbytterne er udbetalt fra. Så opnår du samtidig en besparelse, fordi udbytterne geninvesteres omkostningsfrit – dvs. uden at du skal betale kurtage og såkaldt emissionstillæg.

Danske Invest-fondene udbetaler udbytter den 8. februar, og skal udbytterne derfra geninvesteres automatisk, skal du oprette en geninvesteringsaftale i netbanken senest den 1. februar. Det er gratis at oprette aftalen. Geninvesteringsaftalen omfatter naturligvis også udbytter fra andre investeringsforeninger end Danske Invest, så længe aftalen er oprettet i tilstrækkelig tid inden udbyttebetalingerne.

Sådan opretter du en geninvesteringsaftale:
• Log på netbank
• Vælg Investering
• Vælg Geninvestering 

Hvad er alternativet til automatisk geninvestering?
Er din portefølje af investeringer ude af balance, så du eksempelvis har for høj andel af aktier eller for høj andel af obligationer set i forhold til det niveau, du ønsker på lang sigt, kan du alternativt bruge udbytterne til at rebalancere porteføljen.


Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.
 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.