• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Uden IT var USA ingenting

IT-aktier er i øjeblikket den mest attraktive måde at investere i det amerikanske aktiemarked, vurderer Danske Banks seniorstrateg Lars Skovgaard Andersen.

IT-aktier er hidtil i 2018 steget væsentlig mere end aktiemarkedet generelt, og det samme mønster tegner sig, når man ser længere tilbage i tiden. Tal fra den amerikanske investeringsbank Bank of America viser, at IT-sektoren de seneste fem år har leveret et årligt merafkast på 12,8 procentpoint set i forhold til det globale aktiemarked.

”Ser man alene på de 10 største IT-aktier anført af amerikanske giganter som fx Google (Alphabet), Apple og Facebook, har de tegnet sig for hele 25 pct. af stigningerne i det globale aktiemarked i samme periode,” siger Danske Banks seniorstrateg Lars Skovgaard Andersen.

Historiske afkast er dog ingen garanti for fremtidige afkast, der også kan blive negative.

IT giver eksponering mod USA
De amerikanske IT-selskaber dominerer den globale IT-sektor. Amerikansk IT udgør 71 pct. af global IT og 28 pct. af det amerikanske aktiemarked. En bred investering i IT-sektoren udgør dermed også automatisk en investering i det amerikanske aktiemarked, og Lars Skovgaard Andersen vurderer, at IT-aktier i øjeblikket er den mest attraktive måde at investere i det amerikanske aktiemarked.

”Vi er i dag milevidt fra den hysteriske hype, som prægede IT-sektoren omkring årtusindeskiftet. Hvor vi dengang oplevede, at sektoren blev handlet til en forward P/E på 53 – dvs. at investorer betalte 53 kroner pr. krones forventet indtjening i selskaberne i løbet af de kommende 12 måneder – ligger tallet nu på 18,” siger han og fortsætter:

Stærk indtjening retfærdiggør prisen
”En forward P/E på 18 er højere end det generelle niveau for aktiemarkedet, men en høj indtjeningsvækst i IT-selskaberne er med til at retfærdiggøre den højere værdiansættelse. Over de seneste 5 år har IT-sektorens vækstrater ifølge Bank of America konstant været 7-8 procentpoint højere end markedet generelt.”

Årsagen til indtjeningsvæksten skyldes i høj grad digitaliseringens gennembrud, hvor teknologi er blevet en afgørende faktor for succes på tværs af sektorer. Teknologi er blevet en hjørnesten i jagten på at strømline driften af virksomheder og give kunderne de bedste oplevelser.

”Selskaber har blandt andet fået øjnene op for værdien af deres data, og det har ført til øgede investeringer i teknologier relateret til big data, kunstig intelligens og cloud computing. Yderligere har forbedrede datahastigheder og bedre fremvisere – dvs. smartphones og tablets – ført til ændrede forbrugertrends og øget forbrug inden for digital underholdning som spil, musik og video,” fortæller Lars Skovgaard Andersen.

Sektorens positive kendetegn
Han er dog meget opmærksom på, IT-sektoren efterhånden har fået en størrelse, der gør hele aktiemarkedet sårbart overfor udviklingen i IT-sektoren. IT udgør i dag omkring 20 pct. af det globale aktiemarked (MSCI ACWI) og er dermed den sektor, der vægter tungest.

”Derfor har vi naturligvis meget fokus på forhold, der kan ændre sektorens indtjeningsvækst og værdiansættelse – herunder fx følgevirkninger af en handelskrig. Men efter vores vurdering ser udsigterne for IT-sektoren stadig lyse ud. Med en stærk indtjeningsvækst og en prisfastsættelse, som fortsat er fornuftig, forventer vi de kommende 12 måneder en mere positiv kursudvikling for IT-aktier end for aktiemarkedet generelt,” siger han.

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.