Mål
Målet er at opnå et afkast, der er højere end afkastet på det globale aktiemarked. Afdelingen har som bæredygtigt investeringsmål at accelerere overgangen til en bæredygtig økonomi og bidrage positivt til opnåelsen af udvalgte FN-Verdensmål for Bæredygtig Udvikling (Sustainable Development Goals – ”SDGerne”). Afdelingen er akkumulerende.
Investeringspolitik
Investerer globalt i aktier i selskaber, som ventes at kunne bidrage til udvalgte af FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling og/eller accelerere overgangen til en bæredygtig økonomi. Aktierne er udvalgt ud fra specifikke forventninger til den enkelte akties afkast. Porteføljen består typisk af 30-50 aktier. Investeringerne er hedget til NOK.
Afdelingen er kategoriseret under artikel 9 i EU's SFDR forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger og har et bæredygtigt investeringsmål. Ydermere fremmer afdelingen også miljømæssige og/eller sociale forhold samt sikrer god ledelsespraksis igennem screening, eksklusioner, investeringsanalyser og investeringsbeslutninger samt aktivt ejerskab. Afdelingen følger Danske Invests politik for ansvarlige investeringer.
Investeringsstrategien er aktiv. Det betyder, at vi forsøger at finde de bedste investeringer for at give dig det højest mulige afkast under hensyntagen til risikoen.
Det forventes, at afdelingens beholdning og dermed afkastet vil afvige signifikant fra benchmarket.
Valutarisici afdækkes mod NOK, så udsving i valutakursen mellem NOK og EUR påvirker afkastet.
Beviser kan normalt indløses på bankdage.
Anbefaling: Denne afdeling er muligvis ikke egnet for investorer, som planlægger at trække deres penge ud inden for 5 år.